Tylö Saunagus DM 2019 i Nørresundby Idrætscenter

Velkommen.

Det er en fornøjelse for TylöHelo, Det Danske Saunaselskab og Nørresundby Idrætscenter at byde velkommen til de 15. åbne Danmarksmesterskaber i saunagus. Dette DM er kvalificerende til VM i showgus og teamgus, og hvis en gusmester vil deltage i kvalifikationen, skal præsentation af navn, tema og dufte m.m. siges på engelsk. Deltagelsen i VM kvalifikationen kan til/fra vælges ved tilmeldingen og er bindende. Der vil kun være internationale dommere til stede til hver show- og team-gus.

Regler:

Konkurrencerne afholdes efter de af sekretariatet for Saunagus DM udarbejdede regler og bedømmelseskriterier, sidst reviderede i december 2018, (se: https://saunagus-dm.dk/) med tilhørende bilag, samt nedenstående tillægsregler. Se også de nye gennemarbejdede bedømmelseskriterier og regler for show/team gus samme sted (er udgivet af AufgussWM gruppen 23-1-2019) Disse regler gælder også for DM i show gus og team gus sammen med de danske regler!

Opmærksomheden henledes på, at reglerne for introduktionen af en gus nu kun skal indeholde: Gusens varighed, de valgte olier, saunaen kan til enhver tid forlades, navn og nationalitet på gusmesteren samt husk at køle af og drikke rigeligt. Dette må maksimalt vare 90 sek. (1,5 minut). Eftersom introduktionen kun skal foregå på engelsk til VM, gør vi det også på engelsk til DM.

Adresse:

Nørresundby Idrætscenter, Lerumbakken 11, 9400 Nørresundby

Tlf. 98 17 43 66 

Hjemmeside link: http://nsbic.dk/svoemmeland.html

E-mail: info@nsbic.dk  

Dato: Lørdag d. 11. maj 2019. Mødetid kl. 08.00 (1. gus kl. 09.00), afslutning søndag d. 12. maj kl. 14.30.

Overnatningsmuligheder:

Nørresundby Idrætscenter kan tilbyde følgende overnatningsmuligheder:

Overnatning i sovesal ekskl. morgenmad per nat kr. 100,-

Øvrige priser:

Pris på overnatning pr. døgn, inkl. sengetøj og håndklæder:

Enkeltværelse:                                   Kr. 400,-

Dobbeltværelse:                                Kr. 600,-

3 personer på et værelse:             Kr. 750,-

4 personer på et værelse:             Kr. 900,-

Morgenmad i forbindelse med overnatning: Kr. 60,-

Der kan lejes ekstra håndklæder for kr. 15,-/stk.

Alt ovenstående skal bestilles særskilt og direkte hos Nørresundby Idrætscenter!

Forplejning:

Frokost lørdag Kl. 12.00: En varm ret med salat. (Gælder kun for gusmestre, dommere og officials, gæsterne får sandwich!)

Lørdag Kl. 20.15: Aftenbuffet med dessert, der mødes op påklædt.

Søndag Ingen forplejning.

Praktiske informationer:

Der er plads til 60 personer i panorama saunaen, der bruges til show/team gus. Der er plads til 45 personer i Kelo saunaen, der bruges til klassisk gus.

Bænkene Der er 3 etager i panoramasaunaen samt en fodbænk til nederste etage. Fodbænken må af gæsterne ikke bruges til at sidde på da den skal holdes fri for at give plads til gusmestrenes udfoldelser. I Kelo saunaen er der også 3 etager men ingen fodbænk. Saunaen er under renovering med installation af gasfyret ovn, så der bliver (lidt) plads hele vejen rundt om ovnen til DM.

Lofthøjde: Rigelig i begge saunaer, mere end 2,5 m.

Dansegulv: Rundt om ovnene. Se målskitserne.

Is: Kan kun leveres i en grov kvalitet, som ikke kan hænge sammen, vi forsøger at skaffe finere knust is.

Afkølingsmuligheder: En bruser lige uden for saunaen, ellers de normale brusere inde i relax afdelingen.

Belysning: Omkring ovnen og i loftet, kan styres udefra

Lyd: Højttalere i alle 4 hjørner, tilslutning via Bluetooth.

Æteriske olier: Der må kun bruges ægte æteriske olier i h. t. reglerne, ingen mentolkrystaller.

Forberedelses og opbevaringsrum til brug for gusmestrene: Findes skråt over ”gården” lige inden for døren i et motionsrum.

Tilmelding for gusmestre:

Tilmeldingsfristen for gusmestre udløber søndag d. 10. marts 2019 kl. 12.00, tilmelding skal foretages på Place2book: https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=emo8ccsmw9. Husk at levere et pasfoto af dig selv til info@saunaselskab.dk! Hvis du tidligere har deltaget, har vi muligvis dit foto!

Prisen for deltagelse for gusmestrene er kr. 450,- per person for medlemmer af Det Danske Saunaselskab eller gusmestre, der er tilmeldt via et støtte/firma medlem + et lille gebyr til Place2book. Prisen er inkl. forplejning om lørdagen. Uden medlemskab er gebyret kr. 900,-! Indmeldelse kan ske på hjemmesiden: https://saunaselskab.dk/indmeldelse/ betalingsmåde findes på samme side. (kontingent kr. 150,- per år for personligt medlemskab).

Når du tilmelder dig eller dine gusmestre, så bemærk venligst, at der først skal udfyldes kontaktoplysninger for hver gusmester og derefter kontaktoplysninger for bestilleren, som også er den der skal betale!

Udenlandsk deltagelse (her tæller statsborgerskab, herefter badeanlæggets adresse!) accepteres kun såfremt der er ledige pladser ved tilmeldingsfristens udløb.

Bekræftelse på deltagelsen og underretning om evt. udtagelseskonkurrence udsendes fra sekretariatet umiddelbart efter tilmeldingsfristen.

 

Tilmelding for udstillere/hjælpere:

Via Place2book for bestilling af gusbilletter.

På grund af skarp adskillelse mellem Nørresundby Idrætscenter booking system og vores hidtidige prissystem, skal entreen købes hos Nørresundby Idrætscenter. Derefter kan der bestilles gusbilletter på Place2Book. Link her til udgives umiddelbart efter gusmestrenes tilmeldingsfrist, med en speciel indbydelse til publikum.

Tilmeldingsfristen for gæster/hjælpere er 1 uge før DM.

OBS: Badeanlæg, der ønsker at være vært i 2020 (helst Øst for Storebælt), skal ansøge om det med en mail til sekretariatet senest 2 uger før DM. På evalueringsmødet umiddelbart efter DM, vil dommerpanelet tage stilling til, hvilket badeanlæg, der får æren. Skriv til: info@saunaselskab.dk

Vel mødt til et brag af en sauna weekend i Nørresundby Idrætscenter!

TylöHelo, Det Danske Saunaselskab & Nørresundby Idrætscenter.

 

Download indbydelse her

Køb din billet i dag!